Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Dagens gang

6.30

Børnehaven åbner, og der er 1 medarbejder der møder ind. Klokken 7.30 møder den næste. Vi starter dagen med at servere morgenmad til de børn der er kommet og som ikke har spist hjemmefra. Det er mulighed for at få serveret morgenmad frem til klokken 7.45.

8.00

Der møder en voksen mere ind, så vi kan åbne alle 3 stuer. Vi tager imod resten af børnene, snakker med forældrene, vinker sammen med børnene imens der er fri leg på stuen.

9.00

Dagen program starter. Stuerne har som udgangspunkt lagt en ugeplan og det kan være forskelligt fra stue til stue hvad der tages fat på af pædagogiske aktiviteter. Aktiviteterne tager udgangspunkt i gruppen og det der rører sig i den på det givne tidspunkt. Er det på tidspunkter hvor hele huset arbejder med samme tema så er det det der er i fokus, stadig med udgangspunkt i den gruppe af børn der er på stuen. Som forældre vil man blive orienteret via Aula om hvad dagens program har budt på i form af billeder og opdateringer. Man vil også som forældre kunne orientere sig på stuen via opslag og børnenes egne dokumentationer, som feks udklip, tegninger og andre udtryksformer. Sidst er der også i den daglige snak med personalet mulighed for at drøfte ens barns dag. I Sundby børnehave vægter vi børnenes fantasi, kreativitet og leg højt. Vi arbejder med børnefællesskaber og fri for mobberi. Vi arbejder med selvhjulpenhed og hjælpsomhed. Vi øver os i at lytte, give plads og være opmærksomme på hinanden. Vi har hen over året flere faste temaer som vi arbejder med. I vil som forældre høre om dem efterhånden som de kommer på plakaten. Se ”aktivitets og traditionskalender”

11.00

Vi spiser et fælles måltid mad, der afveksler mellem kold og varm mad. Vi bestræber os på at være mellem 85 og 90 % økologiske. Børnene deltager på skift i borddækningen hver dag på alle stuer, og rydder ligeledes også op efter sig selv efter hvert måltid. Vi øver os i at smage på forskellig mad og øse op selv, smøre selv, række videre til andre og sende maden rundt. 

12.00

De mindste bliver lagt til at sove. De store børn går på legepladsen og det er i alt slags vejr, men der kan være dage hvor vi alligevel vælger at blive inde hvis vejret er helt umuligt og hvis børnene allerede har været ude i det og er blevet våde. Vi bestræber os på at komme ud som minimum en gang om dagen.

14.00

De små står op igen og der bliver serveret et eftermiddagsmåltid for alle børnene, som består af frugt, grønt og brød.

14.45

Derefter går vi i sommerhalvåret, for det meste på legepladsen, om vinteren bliver vi som oftest oppe og leger på de respektive stuer.

16.00

Er vi kun 2 voksne tilbage og slår derfor stuerne sammen.

16.45

Lukker børnehaven. Det betyder at alle børn og forældre skal have forladt børnehaven senest kl. 16.45.
Tak for i dag.