Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Indkøring i Sundby Børnehave

Velkommen til nye børn og forældre her i Sundby børnehave.

Indkøring:

Som udgangspunkt afsætter vi en uge, med en fast voksen til indkøring, men alle 3 voksne på stuen bliver tilknyttet barnet.

Dag 1: I kommer på besøg fra kl. 9.30 til 10.30.

Dag 2: I afleverer jeres barn og han/hun er i børnehave uden jer, fra 9.30 til 10.30. Vi lover at   ringe, hvis der er behov for at komme før, husk at aflevere telefonnummer inden I går. Vi skal have barnets stamkortoplysningerne inden I må aflevere jeres barn til os.

Dag 3: Barnet er i børnehave fra 9.30 til 11.30 og bliver hentet efter frokost.

Dag 4: I møder til jeres normale mødetid og jeres barn er i børnehave til kl.13.30. I kan hente jeres barn efter lur, hvis barnet skal sove i børnehaven.

Dag 5: I møder igen til normal mødetid og henter jeres barn efter frugt ca. klokken 15.  

Bemærk at denne ovenstående plan er vejledende og der kan ændres i den, hvis personale og forældre er enige om det og skønner det nødvendigt.

Aflevering/Afhentning

Ved aflevering er det vigtigt at I husker at sige farvel til jeres barn og fortæller dem hvornår I henter igen (fx efter frokost eller frugt) og hvem der henter. Fortæl jeres barn, at ”de voksne i børnehaven nok skal passe på dig”.

Vi ringer til jer hvis der skulle opstå noget og I er også velkomne til at kontakte os, både via sms og ved opringning til stuen, for at høre hvordan det går.

Afleveringen kan fx være at vinke i vinduet eller ved lågen med eller uden en voksen, eller I er velkomne til selv at sætte barnet i gang med en leg. Vi som voksne står klar til at tage imod jeres barn, når I er klar.

Vi anbefaler at afleveringen og afhentningen max tager 10 min i indkøringsperioden. Hvis der er brug for noget andet, er det vigtigt at I drøfter det med personalet og i fællesskab finder en løsning. Det er også individuelt hvor lang en indkøringsperiode kan vare for hvert enkelt barn. Tal med de voksne, hvis I er i tvivl om noget.

Vi vil gerne lære børnene at rydde op efter sig selv. Så derfor opfordrer vi nye børn og forældre til, allerede fra start, at øve sig på at rydde det hele eller dele, af det man leger med op, inden man går hjem.

Husk at I altid skal sige farvel til en voksen når I går.   

Husk desuden også altid at have kontakt med en voksen ved aflevering, så vi ved at dit barn er kommet.

Tjek ind og ud

Det er forældrenes ansvar at tjekke børnene ind på skærmen og skrive afhentningstider. Husk at tjekke ud når i går hjem.

Det er forældrenes ansvar at holde sig orienteret på AULA hvor de fleste beskeder vil blive slået op.

Huske at downloade aula + udfylde oplysninger i stamkort, telefonnummer til begge forældre om muligt og ellers til en anden omsorgsperson i jeres familie.

Det er meget vigtigt at vi altid kan få fat i jer.

Garderoben

Garderoben er jeres ansvar, som forældre, i forhold til tøj og orden. Se guiden på stuerne, som beskriver hvad der er godt at have på jeres barns plads. Eller spørg de voksne til råd.

Hygiejne

Husk at vaske eller spritte hænder, med jeres børn inden i kommer ind på stuen. Brug blå futter i tilfælde af regn og sjap. De findes ved hoveddøren.

Middagslur, ble og sut

Jeres barn får sin egen kasse hvor sovebamsen/kluden/dukken osv. kan ligge. Kassen står i puslerummet på månestuens gang. Personalet skal nok vise jer, hvor det er.

Det er muligt for de 2 til 3-årige, at sove til middag i vores fælles soverum, fra kl. 12 til 13.30

Der er opsyn med børnene i hele soveperioden.

Når barnet er kørt ind og den almindelig hverdag er begyndt.

Da vi starter dagens program kl. 9.00, ser vi helst, at I har afleveret jeres barn inden kl. 9

Hvis I har brug for at komme efter 9.00, så lav en aftale med stuepersonalet. Det er vigtigt, da vi kan finde på at tage på spontane ture og I derfor kan risikere at komme til en tom stue, hvis vi ikke har hørt noget fra jer.

Når vi tager på tur, går vi fra børnehaven kl. 9.30.

Skulle uheldet være ude og I kommer til en tom stue, vil det altid være muligt at aflevere dit barn til en af de andre stuer.

Hold øje med Aula, da det er der vi annoncerer planlagte ture.

 

Forældresamarbejde

Vi bestræber os på at have den daglig snak med jer forældre når I bringer og henter jeres barn. Vi lægger vægt på den gode daglige dialog og vil rigtig gerne fortælle jer om jeres barns dag. Dog kan der være tidspunkter der er bedre tid end andre.

I må altid gerne ringe til os, hvis I har behov for at snakke med os.

Vi indkalder til en samtale, hvis vi synes der er behov for det og I kan også altid bede om en.

I er også altid velkomne til at tage kontakt til den pædagogisk leder, ved større spørgsmål.

Vores pædagogiske rammer og retningslinjer kan læses på vores hjemmeside.

 

Eksempler på spørgsmål som vi kan komme ind på under indkøringen og den 1. samtale med jer.

-Hvordan gik graviditet og fødsel?

-Hvordan var det første år?

-Hvordan er jeres barns motorik? (kravlet, trillet, rullet, hovedløft, gå, hoppe, løbe, gribe og kaste).    Er der noget vi skal være opmærksomme på?

-Har jeres barn gået i vuggestue, hvis ja, hvor og hvordan var tiden i vuggestuen?

-Har jeres barn særlige kost hensyn? Allergi osv.

-Er der andre sundhedsmæssige hensyn?

-Er der særlige familiære hensyn?

-Hvilke sprog tales i familien? Er der søskende, bedsteforældre osv. Hvem, ud over jer, kan hente jeres barn?

-Fortæl os om jeres barn, vi vil gerne lære hende/ham at kende. Hvad kan jeres barn lide at lege med? Hvordan trøster I jeres barn?  osv.

-Sover jeres barn til middag? Hvis ja, sover jeres barn inde eller ude? Hvordan putter I jeres barn? Bruger jeres barn ble, sut, sovebamse osv.

Vi håber I vil få en god tid her i Sundby børnehave og ønsker jer rigtig hjertelig velkommen.

 

Revideret udgave 2022